Udtalelser

Hvad siger samarbejdspartnerne?

Nedenfor kan du læse et udvalg af udtalelser fra samarbejdspartnerne.

Schødt A/S, København (rådgiver)

“Som samarbejdspartner har jeg oplevet Jette som et ærligt og meget reelt menneske, der sætter en stor ære i at overholde aftaler såvel skrevne som mundtlige. Samtidig er hun et kvalitetsbevidst menneske, både når det handler om byggeteknik, ydelsen som projektleder og selve leverancen til kunden. Jette sætter en ære i at levere et færdigt byggeri til rette tid og pris.”

Herlufsholm Skole og Gods, Næstved (bygherre)

“Vi har haft et glimrende samarbejde med Jette Leen Olsson, som jeg især vil karakterisere ved konsekvens, sikker koordinering mellem byggeriets parter, fokus på økonomi og tidsplan, løsningsorienteret og med løbende opfølgning på byggepladsens sikkerhedsforhold.”

Høje Taastrup Kommune (bygherre)

“Høje Taastrup Kommune begyndte 2005 med tagrenovering af Charlotteskolen, hvor Jette Olsson var byggeleder og projektansvarlig med gennemførelse af totalentreprise for Icopal Entreprise A/S. Meget vellykket gennemført projekt, hvor både bygherre og skolens brugere var yderst tilfredse med sagsafviklingen.”

Icopal Entreprise (entreprenør)

”Icopal Entreprise har entreret med JLO BYGGELEDELSE på en stor sag i København. Sagen var meget vanskelig og tidskrævende, og vi besluttede derfor at henvende os til JLO BYGGELEDELSE for at få en kompetent samarbejdspartner på opgaven”

A/B Vesterparken, Valbygårdsvej, Valby (bygherre)

“A/B Vesterparken har benyttet Jette Leen Olsson som projektleder ved flere større renoveringsopgaver. Vi har valgt Jette over flere omgange, fordi hun hver gang har formået at få byggeopgaverne i gennem til tiden, og fordi byggepladsen har fremstået med fin orden og struktur under hele projektet.”

Charlotte og Søren Liborius, Hellerup (bygherre)

“Jette Leen Olsson kombinerer godt humør, høj arbejdsevne, præcision og punktlighed med en rolig styring. Jette havde et fint samarbejde med arkitekten, så vi følte os i gode hænder. Vi giver Jette vores gode anbefaling.”

 GMI (underentreprenør)

“Vi har haft den store fornøjelse at vinde to underentrepriser som el-entreprenør, hvor Jette forestod byggeledelsen på henholdsvis Parkskolen i Tåstrup og Mercedes i Hørsholm.”